Ung, stærk – og lidt for ofte syg

Artikel bragt i Berlingske Business

Unges sygefravær er pludseligt eksploderet. Alene i staten er det steget med 51 pct. Intuitivt fokuserer lederen ofte på ældre medarbejdere, men reelt er gevinsten størst blandt de unge

Jeg havde for nogle år tilbage en ung medarbejder, der ofte var syg om mandagen. Til sidst begyndte jeg at tro, at der kunne være tale om ’mandagssyge’. Heldigvis fik jeg talt med hende. Problemet viste sig at være et helt andet. I hendes familie havde de tradition for at samles hver søndag til middag. Menuen skulle helst stå på rødt kød. Hun vågnede ofte mandag morgen med mavesmerter. Selvom løsningen – at undgå det røde kød – lå ligefor, havde den ikke rigtig slået hende.

Før sommer offentliggjorde vi i Personalestyrelsen en analyse af unges sygefravær. I staten, der traditionelt har et lavt fravær, er sygefraværet for de 20-29-årige steget med hele 51 pct. siden 2002. Samtidig har de unge som regel mange men korte fraværsperioder. En række medier kastede sig over analysen. Det viste sig hurtigt, at tendensen kan genfindes i såvel den private som i resten af den offentlige sektor.

Derimod er det anderledes svært at finde en entydig forklaring på den dramatiske udvikling. Er der fx tale om, at de unge simpelthen pjækker mere end tidligere, som en avis antydede? At grænserne mellem arbejde og fritid for de unge er mere flydende? Eller at overgangen fra uddannelse til arbejde er blevet sværere, fordi kulturerne på uddannelsessted og arbejdsplads er vidt forskellige?

Ét er sikkert. Vi skal som ledere til at forberede os på betydelige ændringer i medarbejdernes tilgang til deres arbejde. Ændringer vi ikke bare kan tilskrive et moralsk skred. I dag er det fx naturligt for de fleste, at næste dags arbejde allerede er i bevidstheden, når aftenen planlægges. Dette fokus er ikke nødvendigvis naturligt for yngre generationer. Sådanne forskelle skal vi kunne forholde os til.

En Epinion-undersøgelse lavet for PFA viser, at ledere primært taler om sygefravær med deres ældre medarbejdere. Men alt tyder på, at det er mindst ligeså vigtigt, at unge oplever, at det er blevet bemærket, at de har været væk.

Vi har en stor opgave foran os med at blive klogere på de nye tendenser. Forklaringer som den med det røde kød hører nok til de mere banale, men pointen er vigtig. For vi ved allerede, at ofte skal der reelt ikke så meget opmærksomhed og samtale til for at opnå forbedringer.

Uanset om fraværet skyldes rødt kød, grønne koncerter eller noget helt tredje, så gavner det at tale med de unge om det. De er i starten af deres arbejdsliv. Mange af deres fremtidige vaner og holdninger til det at have et job, kolleger og ansvar etablerer sig netop i denne fase. Den proces skal lederen naturligvis være en del af.