Når en topchef fratræder

Det er en stor omvæltning at fratræde som topchef. Men hvis ”Plan B” allerede ligger i skuffen, og man går i offensiven, har man gode forudsætninger for ikke at sidde tilbage med ”Sorteper”.

Når en topchef uventet og uvarslet fratræder sin stilling, bliver der ofte hvisket i krogene: Hvad var mon årsagen? Var der intriger, og hvad gør topchefen nu?  Jeg tror, det er helt uundgåeligt, uanset hvad den officielle udmelding måtte være.

Jeg fratrådte selv – pr. 1. november 2011 – min stilling som direktør for Personalestyrelsen, da den blev nedlagt i forbindelse med en stor fusion. I den forbindelse takkede jeg nej til et tilbud om et andet job i den nye styrelse. Jeg gjorde meget ud af at fortælle mine omgivelser, at jeg selv havde valgt at stoppe for at realisere den” Plan B”, jeg altid – for tilfældets skyld – havde i skuffen.

Det er selvfølgelig op til den enkelte topleder, hvor meget man ønsker at ”få ud”.  Mit råd er, at det er bedre at være offensiv frem for at andre udlægger teksten. Andres gisninger og udlægninger får sjældent fratrædelsen til at fremstå i et flatterende lys.

Ha’ en ”Plan B” parat

At blive topchef er en stor omvæltning. Man får indflydelse, magt, mange medarbejdere, et stort netværk og en høj løn. Men det er mindst lige så stor en omvæltning at sige farvel til jobbet – hvad enten det sker planlagt eller som resultat af en hurtig beslutning.

Jeg er ofte blevet kontaktet af chefer, der har haft svært ved at tackle situationen, når tæppet pludseligt rives væk under dem.  De oplever, at deres identitet forsvinder, fordi den var tæt forbundet med topchefjobbet.

Derfor kan jeg anbefale, at man på forhånd – inden ”situationen” opstår – gør sig klart, hvad man vil med sit liv. Sørg for at have en ”Plan B”. Hvad enten man ønsker at bruge sine kompetencer på et andet job, starte egen virksomhed eller ”spille golf”.

Jeg valgte at realisere en gammel drøm om eget konsulentfirma. Gik straks i gang med at etablere hjemmeside, skabe kontakter osv. Det var en del af min mentale omstillingsproces.

Brug dine netværk

Det er spændende at være topchef. Det sværeste nu er at undvære den daglige kontakt med de mange engagerede medarbejdere. Helt ærligt, må jeg indrømme, at jeg også savner at være i centrum – særligt magtens centrum.

Samtidig er det en befrielse at slippe tøjlerne. En bekendt spurgte mig for nylig, hvordan det var – fra den ene dag til den anden – at sige farvel til et job, hvor man har kørt med 130 km i timen. Spontant svarede jeg, at det føles som at krænge en tung kappe af sig.

Det har været positivt at kunne bruge de professionelle og personlige kompetencer i mine netværk. Navnlig mine netværkskolleger fra den private sektor har været på banen og givet mig mange nyttige råd. Omvendt har jeg ofte kunnet give sparring til andre ledere, som via deres netværksforbindelser har kontaktet mig. Netværk er ikke mindst nyttige, hvis det handler om at få et job igen.

Undgå en fyldt kalender

Udfordringen er at undgå at få fyldt kalenderen op. Som topchef er man vant til at andre fylder kalenderen ud. Som sin egen arbejdsgiver kan skrækken for pludselig at sidde med en blank kalender medvirke til, at man siger ja til for meget. Når jeg som topchef tidligere skulle holde oplæg på konferencer eller møder, serverede mine medarbejdere dem for mig som ”stegte duer”. Nu skal jeg stege duerne selv – og det tager tid!

Og så handler det om at udnytte muligheden for at gøre de ting, man har drømt om at gøre mere ved – mens man var topchef. F.eks. at dyrke motion. Jeg blev dog selv så overenergisk, at jeg fik en knæskade. Mere tid til familien indgik også i min ”Plan B”. Det er absolut blevet bedre, fordi jeg nu som ”min egen herre” er mere fleksibel.

Jeg sad i går og spillede ”Sorteper” med mit 5-årige barnebarn Wilma. Telefonen ringede. Jeg afbrød spillet for at tage den. Wilma udbrød lettere frustreret: ”Jeg troede, du var stoppet på arbejde”.

Jeg blev ikke ”Sorteper”.