Det handler om mere end at være tryg

Artikel bragt i Berlingske Business

Ansøgningsbunkerne til ledige stillinger er steget eksplosivt. Men det må ikke blive en sovepude. Som det gamle ordsprog siger, så skal du træde tjørnen ned, mens du har sko på

Vi er ved at udvikle et digitalt rekrutteringssystem i staten, der skal gøre det enkelt og let at håndtere stillingsopslag. Og det er på meget kort tid blevet højaktuelt. For vi får mange meldinger om, at arbejdspladserne er tæt ved at drukne i ansøgninger, når de slår nye stillinger op.

For knap et halvt år siden opfordrede jeg ellers til et kollektivt nytårsforsæt. Der var behov for at yde en indsats for at få talt det offentliges image op i kølvandet på bl.a. forårets strejker. En indsats, der skulle forhindre, at uddannelsessøgende eller potentielle ansøgere blev skræmt væk af et misvisende billede. Siden er ansøgningsbunkerne i staten steget eksplosivt. Arbejdstilsynet fik fx 901 ansøgninger mod 270 året før til en stilling som receptionist. Og det er langt fra et enestående eksempel.

Jeg har med glæde kunnet konstatere, at der har været bred opbakning til at få genskabt et nuanceret billede af den offentlige sektor. Men det er heller ingen hemmelighed, at finanskrisen er den mere kedelige årsag til, at et job i det offentlige igen står højt på manges ønskeseddel.

I sidste uge offentliggjorde Ennova en stor international undersøgelse, der viser, at danske medarbejdere scorer højest, når det gælder arbejdsglæde og tryghed i ansættelsen. Særligt hos de offentligt ansatte kan der måles en betydelig fremgang.

Så nu burde vi vel alt i alt være fornøjede? Men der er to ting, der bekymrer mig. Det første er risikoen for, at den megen fokus på det trygge ved at være ansat i det offentlige på sigt skygger for andre og vigtigere budskaber. Fokus på tryghed er måske naturlig nok i en kriseperiode, men det er næppe det, der fx afgør de unges valg af studier – nærmere tværtimod vil jeg tro.

Al erfaring og en række undersøgelser viser da også, at det, der driver medarbejderne i det offentlige, primært er indhold i jobbet, gode udviklingsmuligheder, og at medarbejderne kan se, at de i deres arbejde gør en konkret samfundsmæssig forskel. Det er dét billede, vi skal sørge for, står knivskarpt på nethinden, når der tænkes på den offentlige sektor.

For det andet må vi ikke af hensyn til de påtrængende mål glemme det langsigtede perspektiv. Selvom vi lige nu oplever stigende søgning til det offentlige, er vi stadig nødt til at forberede os på, at vi i fremtiden vil mangle arbejdskraft. I 1946 blev der født næsten 100.000. I 1983 var tallet 50.000. Den store årgang skal snart på pension og bliver erstattet af en betydeligt mindre årgang. Sådan vil udviklingen fortsætte i flere år. For statens vedkommende betyder det, at der ikke er råd til en periode, hvor vi sætter HR-arbejdet på standby.

Krise eller ej, så skal vi som offentlige arbejdsgivere bevare fokus på at udvikle arbejdspladserne og fastholde det offentliges image, som et sted med spændende opgaver, der gør en forskel – for et attraktivt job handler nu engang om meget mere end at være tryg.